The Burger Shack

Min vurdering:
The Burger Shack i Aarhus er stadig toppen af poppen når vi snakker den traditionelle burger. Stedet er besøgt første gang for et års tid siden og igen i dag, og stedet holder stadig 100%. Især deres bøffer som smager af RIGTIG grill (med kul) og som desuden er flammegrillet, er alene hele oplevelsen værd hvis du er i Aarhus. Her får du med garanti én af de bedste burgere i landet, og hvad endnu bedre er – en menu er ikke meget dyrer end McDonalds.

Det lille burgerjoint i Aarhus brændte for en lille rum tid siden, og heldigvis var skaderne ikke større end en genåbning kort tid efter var en realitet. Jeg besøgte The Burger Shack i Aarhus sidste sommer i forbindelse med en AC/DC koncert, og jeg var solgt med det samme.
Derfor lokkede jeg fruen med til smilets by i forbindelse med et møde jeg havde havde, og efterfølgende stod den på middagsmad på ét af de bedste burger joints jeg har sat mine ben i.

Der er en hyggelig stemning i det lille burgerjoint

Jeg bestilte en Shack Burger Cheese menu, med tilkøb af bacon og mayo til fritterne.  Fruen bestilte en Shack Chicken Burger også med bacon.

Til burgerne valgte vi deres fritter som er drysset med parmesanost og rosmarin kviste, en Shack Mayo, en chili mayo og en Estragon mayo,

Der var plads indendørs, og stedet huser blot 12 siddepladser indendørs og cirka det samme udendørs – flere bestiller to-go.

The Burger Shack har tre mayoer. Jeg anbefaler Shack mayo

Efter cirka 10 minutters ventetid kom vores mad (man henter selv ved disken)
Og ja, på The Burger Shack flammegriller de deres bøffer – resultatet er enestående.

Flammegrillet bøffer – JA TAK

Shack Cheese Burger menu

Servering i en stålkurv og ellers flot præsenteret i brunt papir. Burgeren spises med hånden – der er ingen tallerken og ingen bestik. Burgeren er smuk, med smeltet ost (denne brændes på bøffen med gasbrænder for at den når og smelte)

Parmesanfritter

Super lækre fritter med parmesan og rosmarin. Smager forrygende godt, sprøde og bløde inden i, og med en snert af parmesan og salt – fantastisk kombination – også selvom man ikke er vild med parmesan ost, som undertegnede.

“Tatoveret” navn i overbollen

En lækker flot præsenteret burger, ikke for snasket (selvom billedet ligner det modsatte) men bollen holder flot på fyldet. Dog er bøffen meget saftig og når du bider i burgeren vil der komme lidt kødsaft ud af bøffen som lander i bunden af kræmmerhuset, som bliver lidt fedtet.

Mine damer og herre – SÅDAN skal en perfekt stegt hakkebøf se ud

Bøffen er stegt PERFEKT. Saftig, med lidt skorpe og kombineret med grillsmagen er dette helst sikkert en af de bedste burgerbøffer jeg har smagt. Og ja, den er rosa, hvilket jeg synes er et must for at få mest mulig smag.

Der var ikke masser af mayo i burgeren som smagte af spændende ting, men helt traditionelt fyld. Bøf, Sprød bacon, iceberg salat, ost og så har man en helt almindelig burger. Flere vil vide at netop disse type burgere er for mig lidt kedelige, men når den laves på gode råvarer og en tilberedning som sparker r*v, så når den altså langt. Rigtig langt ! Den vinder mit hjerte på baggrund af den perfekte bøf.

Prøv for guds skyld deres Shack mayo med hvidløg og krydderuter – den er amazing

De laver kun tre mayoer, og jeg har også en favorit. Deres Shack mayo med hvidløg og krydderurter er simpelthen fantastisk, og rigtig godt alternativ til en almindelig aioli.
Deres chili mayo er meget kedelig. Ingen rigtig smag, og ingen stærk fornemmelse – den kan de godt arbejde med.
Estragonmayoen er også rigtig lækker, men ikke helt på højde med deres Shack mayo.

Er du i Aarhus? Er du sulten? Mangler du et godt sted at få stillet den værste sult? Så kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger til The Burger Shack. Prisen på 80 – 90 kr. for en menu (burger, vand og fritter) er der altså ingen grund til ikke at lægge vejen forbi det lille burgerjoint i Frederiksgade i Aarhus. Naturligvis endnu en Top-Anbefaling til The Burger Shack.

Du finder The Burger Shack her:

OBS: Du finder også The Burger Shack i Herning og Randers

SCORECARD
  • Bolle
  • Bøf
  • Fyld
  • Fritter
  • Mayo
  • Skovbo anbefaler
4.7

Samlet vurdering

The Burger Shack i Aarhus er stadig toppen af poppen når vi snakker den traditionelle burger. Stedet er besøgt første gang for et års tid siden og igen i dag, og stedet holder stadig 100%. Især deres bøffer som smager af RIGTIG grill (med kul) og som desuden er flammegrillet, er alene hele oplevelsen værd hvis du er i Aarhus. Her får du med garanti én af de bedste burgere i landet, og hvad endnu bedre er – en menu er ikke meget dyrer end McDonalds.