Selvom besøget på No 7 Mageløs var gennem en deal, blev vi bestemt ikke skuffet. De servere en flot café burger, som er lidt anderledes end de fleste steder. Hjemmelavet bacon mayo, og en bolle som ikke bare er en brioche bolle, som er vundet meget frem de senere år. En café burger, får mig aldrig helt op og ringe, hvilket heller ikke er tilfældet her, men mangler du en god café burger, er No 7 Mageløs et godt bud.
Kæresten havde fundet en deal til en café i Odense centrum, hvor der var burgere på menuen. Der skulle naturligvis ikke meget overtalelse til, så vi købte den, og kom afsted et par uger efter.
Da vi ankom var der ikke mange folk, selvom det var en lørdag omkring kl. 12.00. Vi kiggede deres menu kort og bestilte to burgere. Deres No 7 burger er med oksekød, cheddar, salat, bacon, tomat, agurk, rødløg og hjemmelavet bacon mayo. Til fritterne var der en hjemmelavet aioli.

Burgeren fra No 7 Mageløs
Efter cirka 15 minutters ventetid, kom burgerne. Ganske indbydende, og med en bolle som muligvis var lavet med lidt spinat. Fritter i en lille kurv og med aioli i en lille skål.
Smagen var god. Bollen fungerede ok, uden at dominere for meget, og bøffen var lidt kedeligt, da den var gennemstegt. Baconmayoen gjorde ikke det store indtryk, muligvis fordi den var i burgeren, og ikke ved siden af som aiolien.
Jeg nåede desværre ikke flere billeder end de ovenstående, men vi blev mætte, og helt sikkert en fin burger til prisen.
De prøver at lave noget lidt anderledes med baconmayo, men jeg synes ikke helt smagen var så gennemtrængende, at man opdagede det, når der alligevel var bacon i burgeren.
Hverken den dårligste burger jeg har smagt, men ej heller den bedste. De fleste café burgere ligger i samme niveau.
SCORECARD
Samlet vurdering