Michelguiden 2019

Én gang om året uddeles der michelstjerner til de bedste spisesteder. Stjernerne tildeles efter nedslående principper:

– Kvaliteten af maden
– “Håndværket” – dvs. smagen og tilberedningen
– “Personligheden” – dvs. hvor godt er det lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk.
– Kvalitet for pengene
– Kvalitet uanset tidspunkt – det skal være den samme oplevelse uanset hvornår gæsten besøger stedet.

I guiden vurderes maden på spisestederne med en karakter fra en til tre michelinstjerner:

– 1 stjerne: En god burger i sin kategori
– 2 stjerner: Rigtig god burger, værd at køre en omvej efter
– 3 stjerner: Ekstraordinær burgerkunst, værd at rejse efter

Burger Anarchy, Odense   

Stedet i hjertet af Odense har i mange år vist, at de er bedst inden for Gourmet burgere. Stedet servere burgere som du aldrig har set (eller smagt) dem før. De gør det i hyggelige rammer og med et personale som altid er veloplagte og Dertil et tilhørende øl-kort som er nøje udvalgt til at passe til hver enkelt burger. Stedet blander de traditionelle smage med nyskabelser og sammensætter disse med en god balance til en perfekt burger. Nyskabende og innovative i deres kreationer i køkkenet.

Nurs Burger & Steakhouse, Nyborg

I provinsbyen Nyborg finder du “Nurs”. Et nyt traditionelt steakhouse, men lad dig ikke narre. De formår at fremtrylle gourmet-lignende burgere i deres køkken, og inspireret af traditionelle retter fra blandt andet det franske køkken. En usædvanlig god oplevelse og altid et højt niveau og smilende personale.

Gasoline Grill, København

Gasoline Grill var i 2017 nævnt i Bloombergs Guide over de 27 bedste burgerjoints i verden. Dette er ikke uden grund, og her 2 år efter, er opskriften den samme. Lækre råvarer og en traditionel burger, med en nyskabende bolle (potato bun) gør burgeren utrolig velsmagende. De har styr på en ensartet oplevelse uanset hvilket tidspunkt du kommer på. Vores inspektør har været forbi Gasoline Grill ved Vesterport og blev ikke skuffet. Burgeren hos Gasoline Grill kan fremhæves som en af de bedste “grab’n’eat” burgere.

Sliders, København  

Den københavnske kæde Sliders, har igen vist de har et flot, kontinuerligt højt nivaeu og laver små burgere i verdensklasse. Stedet har flere år på bagen, men formår alligevel og få inspiration til nyskabende klassikere i deres udvalg. Blandt andet skifter de månedens burger ud hver måned, så der altid er noget nyt at komme efter. Et besøg værd for dem som er vilde med nyskabende og trendsættende burgere i mini størrelse.

The Burger Shack, Odense

The Burger Shack i Odense er helt nystartet. Kæden i Jylland er endelig kommet til Fyn og det har været længe ventet. Flere af vores inspektører har lagt vejen forbi Kolding og Aarhus for at få fingrende i denne ualmindeligt, lækre og veltilberedte burger. De er flere gange blevet kåret som Danmarks Bedste Burger – det forpligter. Desværre er der i denne omgang ikke fuld plade til stedet i Odense, som ellers er kommet godt fra start, med en rigtig hyggelig atmosfære og stemning. Én af vore inspektører har været forbi og kunne meget hurtigt konstatere at det niveau man forventer af stedets service, ikke levede op til forventningerne, En defekt grill og manglede information til kunderne er ikke godt nok i 2019 som Danmarks Bedste Burger. Maden er dog i særklasse, deres mayo og ISÆR deres flammegrillede bøf er helt unik. Selvom de ikke er nyskabende i deres udvalg af burgere, vil niveaet på tilberedningen være gennemført HVER gang.