Bacon/Cheese burgeren fra Froggy’s Café er faktisk en vellykket café-burger. Selvom fyldet i burgeren var meget almindeligt og måske til den lidt kedelige side, så var jeg overrasket over helhedsoplevelsen. Flot servering, fantastiske fritter, god mayo og ikke mindst SPRØD bacon.
Besøget på Froggy’s Café var det første i flere år, og faktisk første gang jeg skulle prøve kræfter med én af deres burgere.
Deres udvalg er ganske fornuftigt, dog uden nogen varianter der stikker helt ud. Derved er der mange af burgerne, du også nemt finder på andre caféer.
Valget faldt på en Bacon/Cheese burger til 125,00 kr. inkl. mayo og fritter.
Ventetiden denne lørdag middag, var på blot 20 minutter, selvom der var mange mennesker, hvilket må siges at være godkendt.
Selve serveringen kom på et træbræt og så ganske præsentabel ud, med undtagelse af osten som ikke var så smeltet som jeg havde håbet, og heller ikke med den typiske orange cheddar ost farve.
Bollen var meget til den mørke side, dog uden at dette gav anledning til en dårlig smag. Hjertesalat, bacon og chipotle creme, tomat, rødløg og pickles var også at finde i burgeren. Især baconen får topkarakter, da den var stegt til perfektion. Sprød med sprød på, uden at være branket – jeg var solgt !
Bøffen havde en god grillet smag, og en snert af rosa farve, hvilket var med tl at bidrage til en god helhedsoplevelse.
Der var en aioli som dip, og nogle super vellykkede fritter. Jeg er ret sikker på de var smidt i ønskebrønden over to omgange, altså de såkaldte “double cooked” fritter, som flere er begyndt at lave. De var i hvert fald super sprøde, uden at være hårde hele vejen igennem.
Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at dette var en af de bedre café burgere jeg har haft testet i Odense, og er bestemt et besøg værd. Fordelen ved en café er også at alle ikke behøver vælge burger, hvis lysten er til noget andet.
Dette er en fordel for undertegnede 😉
Du finder Froggy’s Café her:
SCORECARD
Samlet vurdering