Friends & Brgrs på Strøget i København, disker op med en rigtig god umami burger som smager godt og er lækkert sammensat af de bedste råvarer. Bollen er blød og smager godt, bøffen er flot rosa, og de karameliserede løg, sammen med tomaterne, gør oplevelsen til over middel. Bestemt et besøg værd hvis du er i København.
Friends & Brgrs ligger på Strøget i København, og er stadig en ret ny kæde i Danmark. Kæden startede i 2014 i Finland, og kom til København i 2016.
Jeg faldt over en kommentar på en blog, om at de serverede nogen ret lækre burgere, og dette måtte jeg naturligvis undersøge nærmere.
Det er desværre meget længe siden jeg sidst har anmeldt burgere, grundet manglende tid, overskud osv. Ikke det stod mindre, er jeg nu klar med min første anmeldelse i 2019, og den første siden februar 2018.
Friends & Brgrs er lidt anderledes end andre steder; de hakker deres eget kød og de bager selv deres boller. Alle mayoer er desuden hjemmelavet. Disse ting betyder at de ved hvad de laver, men også at de mener det seriøst.
Stedet minder lidt om Jagger, som åbenlyst er en fastfood restaurant. Dette ses tydeligt på indretning og måden der bestilles på. Dog er der kun én kasse til betjening af kunder. Hvordan dette fungere i praksis når der er travlt, ved jeg ikke, men jeg tænker det kan være en udfordring.
Det første man ser ved bestilling, er der ikke hænger noget menu kort. Det ligger ved siden af. Altså er der ingen skilte med priser eller udvalg på stedet. Derudover har de ikke længere nogen menu, og du skal derfor tilkøbe alt.
Dog havde de denne dag sat en stander op, med en burger jeg synes lød spændende. Jeg snuppede derfor denne, sammen med en gang fritter, og lidt forskellige mayo’er.
Der var lidt ventetid på maden, da de havde en ny mand under oplæring – dette blev fortalt ved bestilling til dem som bestilte før mig, og ikke til undertegnede.
Efter cirka 20 minutter, kunne jeg se min brik blinke og vibrer, og jeg kunne gå op og hente min mad.
En aflang tallerken hvor der var plads til mayo, burger og fritter.
Umiddelbart lignede burgeren ikke noget gastronomisk mesterværk, men da der ingen salat var til at bryde farverne med, var det nok at forvente. Og da det trods alt var smagen der skulle være i højsædet, vil jeg ikke give en lavere score af den grund.
Bollen var super blød og sød, og bar meget præg af, at være hjemmelavet – på den gode måde. Måske en anelse til den bløde side, men bestemt ikke bastant som hjemmeproducerede boller i ens eget køkken hurtigt kan blive.
Oksekød, ovnbagte tomater, cheddar ost, karameliserede løg og umami mayo.
De kalder den umami, men på deres menukort står den som truffle burger, hvilket undre mig lidt.
Deres fritter er tripple cooked, dvs. de har været i frituren over tre omgange. Dette har jeg smagt før, og det giver en RIGTIG god frit. En fin portion og bestemt en pomfrittes som smager rigtig godt, med det rigtige bid.
Umami mayoen var ret udefinerbar ifht. indholdet, men smagte ganske fint. Dog ikke noget som løftede burgeren til de helt store højder, men var fint afstemt. Jeg kunne måske godt have brugt en mere gennemtrængende smag, men da “umami” betyder “velsmag” på japansk, er det svært at sige hvilken smag den præcis skulle have haft.
Den passede i hvert fald godt til burgeren, dog uden at være gennemtrængende i smagen.
Tomaterne sammen med de karameliserede løg er altid et hit i min bog. Her fungerede det super godt at det ikke var en frisk tomat, men i stedet ovnbagte tomtater. De ovnbagte tomater gav en anden smag og konsistens.
Dette, kombineret med en bøf som var rosa, var oplevelsen god.
Et minus var den manglende grillsmag. Gutterne hos The Burger Shack ved præcis hvordan en bøf skal behandles og hvordan den skal smage. Det manglede lidt hos Friends & Brgrs.
Jeg bestilte fire mayoer, for at teste dem; Friends Mayo, Aioli, Chiptole Mayo og Chilicreme.
Friends mayo smager meget af noget thousand island dressing kombineret med en plain mayo. Ikke et kæmpe hit her. Deres Aioli smagte tilgengæld rigtig godt, og var perfekt med lidt krydderurter i, som gjorde den lige fik et hint af noget andet end bare hvidløg. Chipotlen var god medium stærk og med en fint røget smag. Deres chilicreme var den som overraskede mig mest, den var en hel del koldere end de andre mayoer, og den smagte af chili og rød peber der var grillet og blended til en federe creme end en traditionel mayo. Umiddelbart ikke noget jeg ville vælge igen, men hvis man kan li smagen af grillet peberfrugt og en stærk creme, er jeg sikker på den vil være et hit.
Jeg har læst et andet sted, at portionerne var ret små når man valgte en alm. burger, men det synes jeg bestemt ikke. Sammen med fritter og mayo var det et fint størrelse måltid.
Alt i alt en god oplevelse, dog manglede den lige det sidste for at få en top-anbefaling. Især grundet deres priser.
Jeg kom af med 150,00 kr. og dette er UDEN køb af drikkelse – det er for dyrt. Dog kunne jeg have sparet 30,00 kr. på Mayoer, og kun have valgt én.
Stedet er ikke så hyggeligt, men mangler du en god burger og er i området, så mener jeg absolut du skal prøve Friend & Brgrs på Strøget i København – de er et besøg værd.
Du finder Friends & Brgrs her:
SCORECARD
Samlet vurdering