Harske Hubbi er månedens burger i februar. Burgeren med er en gammel kending, nemlig bøfsandwichen i Burger Anarchys egen fortolkning.
De syltede bøgehatte og de karameliserende løg er en genistreg og bøffen var som altid stegt perfekt og spejlægget på toppen gjorde mig simpelthen SÅ glad. Hele sammensætningen kombineret med den brune sovs, ja så er det hapiness på højt plan og gastronomi i verdensklasse. Burgeren fortjener en Top-anbefaling her på siden, og Burger Anarchy er desuden nævnt i Michelguiden 2020 og igen i år, med tre michelstjerner.
Igen skulle Burger Anarchy besøges med en kammerat. De sidste 5 års tid, har jeg nok passeret et tre-cifret antal besøg på stedet, og altid mødt med høj service, lækker mad og generelt en rigtig god oplevelse. Derfor skal der også mere og mere til for at jeg bliver “overrasket” da jeg jo efterhånden er vant til det høje niveau.
Derfor er det også med et lille smil på læben at jeg skriver denne anmeldelse, da deres februar burger simpelthen blæste mig “baglæns ind i fuglekassen”.
Jeg valgte i dagens anledning deres Harske Hubbi, som har været på kortet før, men som var første gang jeg skulle sætte tænderne i den.
OKSEFILET • RØGET AIOLI • KARAMELLISEREDE LØG • SYLTEDE BØGEHATTE • SPEJLÆG • BRIOCHE BOLLE • BRUN SOVS
Således ser sammensætningen ud på månedens burger. Jeg valgte dog at skifte oksefilet ud med alm. hakkebøf, et valg jeg på ingen måde har fortrudt efterfølgende.
Spurgte pænt vores tjener om det var muligt, og svaret kom promte “Selvfølgelig er det det”. Det er fantastisk at de lytter til kundens ønsker, og rent faktisk kan imødekomme det.
Jeg har før været udsat for at “Nej, det kan vi ikke” eller “Nej, det må vi desværre ikke”. Stor ros til stedet for at kunne tilpasse burgeren til den enkeltes ønsker.
Serveringen er som altid flot. Bollen halvt åben og sovs udover.
Jeg bestilte desuden søde fritter, urte aioli og erstragon mayo til. alle delene perfekt sammensat og sprøde. Det hele gik simpelthen op i en højere enhed denne dag.
De første par bidder af burgeren var ikke mindre end himmelske. Sammensætningen af de syrlige bøgehatte og de søde løg var så harmoniske. Ægget og sovsen fuldendte simpelthen det hele. Virkelig en flot anrettet burger, en kombination af fyld som gjorde mig glad i låget. Det er længe siden de har trukket sådan en kanin op af hatten, og stor ros for det.
Deres brioche bolle sad også lige i skabet, og siden jeg har anmeldt sidst, har de vidst også fået ny leverandør af boller.
Alt i alt en meget positiv oplevelse, og efter de mange besøg, skal der alligevel meget til før at jeg synes der er noget ekstra ordinært. Det var der denne gang, og hvilken oplevelse. De levere altid et meget højt niveau, men denne gang var noget ud over det sædvanlige.
Derfor tildeles de også en Top-anbefaling, og ikke nok med det; Harske Hubbi er nu også den burger på bloggen som har den højeste score.
Du finder Burger Anarchy her:
SCORECARD
Samlet vurdering