Kato er månedens burger i marts hos Burger Anarchy. Jeg blev ret begejstret for valg af fyld, og med teriyaki pulled and var burgeren et rigtig godt bekendtskab. Anden var mør og saftig, mayon i burgeren var dog lidt anonym, relishen var frisk, men smagte en anelse for meget af lime til min smag. En god karakter, men ikke deres bedste burger til dato. Alligevel vil jeg anbefale den, da der bliver brugt lidt anderledes ingredienser til burgeren end normalt hvilket er et plus i min bog.
Burger Anarchy affentliggjorde deres nye månedens burger først på ugen, og jeg var allerede meget hooked da jeg så billede og hvad burgeren indeholdt. Jeg skyndte mig derfor at bestille bord, så jeg kunne få smagt Kato som burgeren blev døbt.
Da vi ankom bestilte vi en starter. Deres lækre sprøde kylling “kugler” som jeg har prøvet et par gange, men som jeg bliver lige begejstret for hver gang. Der gik ikke mere end 10 – 15 minutter, så ankom forretten.
Som altid var den flot anrettet, og smagen helt i top. Især kombinationerne i forretten gør det til en sikker vinder for mig. Deres syltede løg og peberfrugt smager surt og stærkt på samme tid, og det passer godt til aiolien og de sprøde kugler med kylling.
Efter godt 10 min. ankom vores burgere. Og burgeren var flot, dog havde relish’en ikke den flotteste farve.
Men den var flot serveret, og andekøddet så meget lækkert ud og var yderst veltilberedt.
Kato er en flot burger, med en helt anderledes opbygning end hvad man er vant til.
Netop derfor var jeg også spændt på om burgeren kunne leve op til mine forventninger jeg havde i hovedet.
Og jeg vil sige at den mere eller mindre faktisk indfriede de forventninger jeg havde.
Andekøddet var perfekt. Saftigt og krydret godt (selvom jeg ikke er kæmpe fan af teriyaki, så var indtrykket godt.
Relish’en smagte også godt og var lidt sød, dog uden at være for sød. Blommerne kunne jeg ikke smage og limen gjorde at den blev lidt bitter i smagen også. Godt ramt. Salaten var ikke deres mest brugte hjertesalat, men en blandet salat som faktisk egnede sig rigtig godt til resten af fyldet.
Jeg kunne godt lide tilføjelsen af chilinødder som lige gav lidt knas, til en ellers lidt snasket burger. Den var ikke voldsomt stærk, og tror de fleste godt ville kunne spise den uden at få halsbrand.
Jeg synes dog der manglede lidt purløg & citrongræsmayo i burgeren, den var blot smurt med dette, og jeg havde måske ønsket lidt mere af disse smage, da den desværre blev lidt anonym.
Samlet set en god oplevelse, og en burger jeg vil anbefale. Det er ikke deres bedste burger til dato, men en anderledes en af slagsen og selvom den ikke får topkarakter, var det bestemt en burger jeg kunne finde på at prøve igen.
Du finder Burger Anarchy her:
SCORECARD
Samlet vurdering