Sliders

Min vurdering:
Sliders er ikke bare burgere. De er små, lækre og store smagoplevelser. Der er ikke mange mundfulde i deres små sliders, men man formår alligevel og få en satans masse mund-oplevelser og en mæthedsfornemmelse. Er du i København? Så smut ind forbi Sliders – det vil du helt sikkert ikke fortyde. Sliders får en velfortjent Top-anbefaling.

Jeg har været en tur i København i forbindelse med en Coldplay koncert. Jeg fik lokket min bedre halvdel med selvom turen, udover Coldplay, skulle stå i burgerens tegn.

Vores første besøg skulle være på Sliders, hvor jeg faktisk allerede havde været én gang tidligere i går, i forbindelse med kursus med arbejdet. Jeg blev ikke skuffet dengang, og synes bestemt kæresten skulle med ind og have den oplevelse.

Vi ankom en lørdag middag omkring kl. 13, hvor der faktisk var meget få mennesker og efter et hurtigt kig på menukortet, havde vi valgt hver tre sliders, to gange fritter, lidt mayo og to sodavand.

Deres sliders er delt op på et stort sort menukort lige når du træder indenfor på stedet, og det gør det nemt og overskueligt at se hvad de tilbyder.
Vi valgte Sloppy Mama (Braiseret okse i rødvinssauce, toppet med sprød bacon og syltede rødløg), Little Miss Fatty (Flammegrillet bøf af hakket oksekød med en fed creme af bagte peberfrugter, løg, chili og mandler, toppet med cheddar, sprød bacon og syltede squash), Ugly Duckling (Braiseret ande- og kyllingbryst i sød chili, hoisinsauce, toppet med sukkerærter, forårsløg og peanuts), Jalapeño Dream (Flammegrillet bøf af hakket oksekød, fed jalapeño creme, balsamico-marinerede jordbær og karamelliserede rugbrødscrutoner),  BBQ Tender (Braiseret svin i Ludvigs BBQ-sauce med sprød coleslaw) og en Butter Corn Beef (Flammegrillet bøf af hakket oksekød med en cremet blanding af majs og spidskål, toppet med sprød bacon)

Flot servering i flot indpakning

Conceptet bag Sliders er simpelt: Du bestiller dine sliders i baren, og finder herefter et bord hvor du kan sidde. Der er ingen bordreservation, hvilket vidst nok er blevet mere og mere almindeligt på de mest populærer burger steder i København. Når din mad er klar, kommer der en med maden til dig, som bliver serveret på en en flot stålbakke med sliders logo på, alle sliders er pakket flot ind i sort indpakningspapir, og et rundt guldklistermærke bliver påsat med nummer, så du ved hvilken slider der er hvad. Dine pomfritter kommer i en sort papæske med guld Sliders logo på. Mayo kommer blot i små sorte plastic bøtter med gennemsigtigt låg.

Der er en masse smagsindtryk i deres Jalapeño Dream

Slidersne ser umiddelbart ret små ud, men det snyder altså lidt. En menu koster 129,00 kr. som inkluderer tre valgfri sliders og en sideorder, og med sådan en omgang bliver de fleste altså mætte.

Den første slider der skulle prøve var nummer 7. Jalapeño Dream (Flammegrillet bøf af hakket oksekød, fed jalapeño creme, balsamico-marinerede jordbær og karamelliserede rugbrødscrutoner) og denne slider sad lige i skabet. De fleste forbinder ikke en burger/sldier med jordbær, men den søde/syrlige smag sammen med den lidt stærke jalapeño creme gjorde virkelig stort indtryk. Kombinér dette med de små sprøde rugbrødscrutonner og jeg var solgt. Virkelig en smagsoplevelser udover det sædvanlige.

Trøffelmayoen var god, uden at dominerer for meget, og deres Chilimayo sad lige i skabet. Jeg synes den var til den gode (læs: stærke) side, men da jeg er en stor chili-elsker generelt var det bestemt ikke noget som generede mig overhovedet.

Skal du til København, kan jeg kun give de varmeste anbefalinger til Sliders. Prøv det, og du bliver ikke skuffet. Vi endte med 356,00 kr. for seks sliders, to gange fries, to sodavand og tre gange mayo.

Som en lille bonus kan du HER besøge Sliders med Google Maps. Altså som i gå helt ind i restauranten og se dig omkring.
Ekstra bonus: Man kan få 24 karat guldflager på sine fries for 50,00 kr. ekstra.

Du finder Sliders her:

SCORECARD
  • Bolle
  • Bøf
  • Fyld
  • Mayo
  • Fries
  • Skovbo anbefaler
4.5

Samlet vurdering

Sliders er ikke bare burgere. De er små, lækre og store smagoplevelser. Der er ikke mange mundfulde i deres små sliders, men man formår alligevel og få en satans masse mund-oplevelser og en mæthedsfornemmelse. Er du i København? Så smut ind forbi Sliders – det vil du helt sikkert ikke fortyde.