Gasoline Grill

Min vurdering:
Efter megen snak om Gasoline Grill, blev stedet min næste anmeldelse. Jeg indrømmer blankt at jeg var meget spændt efter den massive omtale af stedet, og jeg må indrømme at jeg ikke er tæt på at udråbe den til en af Verdens Bedste Burgere, som Bloomberg har gjort. Burgeren smager vildt godt, og helhedsoplevelsen er god, med en juicyness der siger spar 2. Bollen er speciel, men et fantastisk bekendtskab og bøffen er stegt fint.
Deres fritter kan jeg også få på den lokale grill, men tilføjelsen af trøffel salt gav dem et rigtig lækkert touch.

Besøget på Gasoline Grill, kommer efter en massiv omtale af stedet i diverse medier. Bloomberg har udnævnt den danske burger-tank-station blandt en af verdens bedste burgere. Nået af en påstand, og stedet skulle derfor naturligvis testes ved selvsyn.

Crowded på en almindelig onsdag middag

Gasoline Grill har selvfølgelig nydt rigtig godt af den massive omtale, hvilket også kunne ses på dagen i dag. En helt almindelig og kold januar-onsdag og her var kø foran den nedlagte tankstation.


Jeg skulle besøge stedet med en kammerat, som faktisk arbejder lige ved siden af, og vi stillede os i kø. Der har vel været cirka 20 personer foran os, og vi ankom kl. 12:30. Vi var begge spændte på at smage, og ventetiden gjorde det naturligvis endnu mere spændende om burgeren nu også kunne holde det niveau som vi havde forventet efter den massive omtale.

100 burgere om dagen – that’s it.

Konceptet er enkelt. Få, men friske ingredienser og 100 stk. hver dag. Når de ikke har flere burgere lukker de biksen. Alt efter travlhed kan det derfor variere Kl. 12:50 blev det vores tur til bestilling og jeg fik bestilt en Gasoline Combo. Dette var en cheeseburger, en gang fritter og en sodavand. Dertil købte jeg en mayo og trøffelsalt som top til fritterne.

Der vendes burgere til den store guldmedalje

4 mand på arbejde på en onsdag

Kl. 13:15 – præcis 45 minutter fra jeg stillede mig i køen til maden var færdig. Lang tid ja, men de havde også travlt. 115 kr. for omgangen og jeg var faktisk meget tilfreds med både pris og ventetid. Og ja, ventetiden kunne være kortere og prisen kunne være billigere, men jeg synes faktisk det passede meget godt sammen.

Egen indpakning

Det var koldt, og pladserne foran grillen var besatte, så jeg tog en hurtig beslutning om at vende retur til min bil og nyde mit nyindkøbte måltid der.
For det ikke skal være løgn, så kom Den Kongelige Livgarde forbi, mens jeg sad med tænderne i Gasoline burgeren.

Første syn

Første syn

Den første bid var spændende – jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente og om forventningerne nu var sat for højt.
Jeg må indrømme jeg ret hurtigt blev glad. Hvis du har læst min anmeldelse af burgeren fra Jagger som var en fin burger, så var denne sag faktisk en tand bedre.

Simpelt indhold, nærmest lidt kedeligt

Jeg var skeptisk overfor indholdet af burgeren. I deres cheeseburger er der oksekød, ost, løg, pickles og gasoline sauce. Det vil med andre ord sige, at jeg normalt godt kan lide man udfordre burgeren, hvor Gasolines eksempel egentlig ikke rammer særlig godt plet på denne beskrivelse, da de i stedet fokusere på få men vigtige ingredienser i deres burgere.

Ikke så greasy som jeg havde læst den skulle være

Inden besøget havde jeg naturligvis læst flere anmeldelser og blandt andet Pigen og Pomfritten anbefalede deres cheeseburger fordi den var ret greasy. Der måtte jeg sande at min version i hvert fald ikke var super greasy. Fordelen her, er at du nemt kan spise burgeren med en hånd og i bilen, uden at spilde det store. Jeg synes ikke jeg manglede mere snask, men det vil andre måske synes.

Gasolines burgere er med potato-rolls

Bollen er næsten et kapitel for sig selv. Første gang jeg har smagt en såkaldt “potato-roll”. I en potato-roll er en del af melet udskiftet med kartoffelmos som gør bollen mere svampet. Jeg kunne ikke smage kartoffelmosen, men er sikker på den gjorde bollen til sin helt egen. Den var blød, den var “Juicy” og smagte virkelig godt.
Det er unægteligt en af de bedste burger boller jeg har smagt.

Bøffen var stegt rigtig godt, men manglede lidt grill smag. Hvilket var forventet da de ikke griller bøfferne på grill, men på en pande.
Helhedsoplevelsen af burgeren var god, rigtig god. Burgeren kan noget andet end min favorit burger fra Burger Anarchy, men jeg synes faktisk ikke helt man kan sammenligne disse to steder. Dette er mere en on-the-go burger som nydes hurtigt og mens man er på farten, hvor Burger Anarchy nærmere er gourmet burgere og med restaurant hvor man kan sidde inde.
Jeg må dog indrømme at jeg havde en større wow følelse efter besøget på The Burger Shack i Aarhus, som jeg nok vil ligge lidt i samme kategori som Gasoline Grill. Jeg kan dog varmt anbefale at besøge stedet hvis du er forbi København – Gasoline Grill laver en rigtig god burger !

Du finder Gasoline Grill her: