Chicago Burger

Min vurdering:
Hollywood Style burgeren fra Chicago Burger i Odense er en okay burger. Hverken mere eller mindre. Det er ikke Odenses bedste, men den kunne i hvert fald gøre mig glad og mæt. Bollen er ikke hjemmelavet, hvilket trækker ned, men kombinationen af fyld samt deres hjemmelavede hvidløgsmayo, trækker op.

En følger på min facebook side anbefalede mig at prøve Chicago Burger i Odense. Derfor var mine forventninger selvfølgelig også skruet godt i vejret inden besøget.
Stedet er inspireret af en amerikansk diner og med lidt over 25 burgere på menukortet, er her lidt for enhver smag.

Chicago Burger set udefra

Stedet udefra syner umiddelbart ikke af noget særligt, men så snart man træder inden for, ser det noget pænere ud.

Hjemmelavet skilt

   D

Det ser rigtig hyggeligt ud, men bærer stadig lidt præg af en tidligere grillbar eller pizza joint. Både ude som inde. Dog har der været en gennemgribende renovering med nyt interiør og nyt gulv og en masse amerikanske reklamer, hvilket løfter stemningen til en rigtig amerikansk diner, eller i hvert fald tæt på.

Jeg synes dog det hjemmelavede mayo skilt som hænger når man træder ind, burde have været lavet bedre. Det ligner det blot er lavet i Word på 5 minutter og ser desværre lidt amatøragtigt ud.
Skærmene giver et godt overblik og billeder af de forskellige burgere, men de burde hænge lige og ens, i stedet for at hænge skævt. Små ting, men som alligevel lige kunne have løftet stedet det sidste.

 

Deres menukort bæger præg af et typisk pizzaria menukort, med cirka samme antal udvalg (http://www.chicagoburger.dk/FFFFF%20Chicago%20Burgermenu%202016.pdf)

Hot Wings, Mozarella Sticks, Nuggets, Chili Cheese Tops, Onion Rings

Til det vigtigste: MADEN. Jeg bestilte en Hollywood Style som er ny på deres menukort. Bestående af 200 g. oksebøf, cheddarost, salat, tomat, rødløg, bacon, chili cheese og hjemmelavet hvidløgsmayo. Derudover bestilte vi også en snackkurv med blandede bidder fra ønskebrønden.

Hollywood Style

Ikke lang ventetid på maden, og vi fik serveret vores burgere. De er flotte ved servering, men de er svære og spise. Dette gælder både med kniv og gaffel, men også med hånden. De er nemlig lavet skrå, således man bedre kan se fyldet i burgeren. Jeg har på andre cafeer også nævnt dette, at det egentlig ikke gør noget godt for måden den skal spises på.  Men flot er den, og serveret i et flot madpapir som ligner avispapir. Fin detalje.

Bollen var desværre ikke hjemmelavet, og lignede og smage blot som de burgerboller med durum du kan købe i de fleste supermarkeder – det trækker desværre ned.
Bøffen var neutral i smagen, men stegt lidt mere end medium, men bestemt ikke gennemstegt. Dog kun nok til en middel karakter. Bacon var sprød, chili cheese tops var sprøde og gav en lækker kombination i burgeren. Deres hjemmelavede hvidløgsmayo var rigtig god, og var ikke for voldsom i smagen, selvom jeg elsker hvidløg.

Fritterne var også lidt over middel, men næste gang vil jeg nok overveje at prøve deres spicy potato eller twisters.

Samlet set en fin oplevelse, og det bedste ved det hele er helt sikkert prisen. 99,00 kr. for en menu med burger, fritter og sodavand er bestemt i den gode ende. Dette betyder også at de ligger på en niveau hvor alle kan være med. Chicago Burger ligger prismæssigt lidt over Mc Donalds og Burger King og lidt under Bull. Til gengæld er burgerne langt bedre på Chicago Burger end på nogle af de tre ovennævnte steder. Skal du have en god burger til en god pris, så vil jeg anbefale Chicago Burger, men forvent ikke en gourmet burger, eller noget ud over det sædvanlige.

Du finder Chicago Burger her: