Burger Anarchy

Min vurdering:
På Burger Anarchys nye menukort er der en masse nye og spændende burgere. Én af dem er El Diablo. Den nye kyllinge-burger er stærk, velsmagende og super saftig. Burgeren rammer plet i mit hjerte, da jeg har en forkærlighed for stærk mad. Udover sved på panden, giver burgeren også gode smagsoplevelser, og især kyllingen er stegt til perfektion og er meget saftig. Tomaterne giver et frisk pust, i en ellers meget krydret burger,

Følger du min blog på facebook, vil du også vide at i dag har jeg lavet et opslag med “BREAKING NEWS”. Dette opslag er lavet da Burger Anarchy netop har annoncereret deres nye menukort. Tidligere har de holdt de faste sikre varianter på kortet, men denne gang er HELE kortet faktisk skiftet. Ingen 100% gengangere, dog enkelte som er tæt på. Blandt andet Mr. Chang som hedder det samme som altid, som stadig kun fås om søndagen, men med små ændringer; ostesauce og ahorn glaseret bacon. Homer er væk, men kun for at dukke op igen som Rictus Erectus. Cheddaren er skiftet ud med en ostesauce, og den almindelige bacon er skiftet ud med ahorn glaseret bacon som er noget tykkere end tidligere.
Disse vil med sikkerhed blive anmeldt her på siden.

Nyt menukort

Valget i dag faldt på en EL Diablo. Det er deres nye bud på en kyllinge-burger som indeholder: SOUTHERN FRIED KYLLING • RØGET CHIPOTLE CHILI MAYO • CHIMICHURRI TOMATER • SYLTET CHILI • HJERTESALAT

El Diablo – som den ser ud på menukortet

Vi var en del afsted i dag. 5 personer, og 3 valgte samme burger, en valgte Sliders og den sidste person valgte Rictus Erectus.
Der var naturligvis også kommet nye forretter på menukortet, og disse skulle naturligvis også prøves. Vi valgte derfor Spicy Chicken Cheese Tops med syltet peberfrygt, skalotteløg og aioli.

Spicy Chicken Cheese Tops

Forretten var virkelig god. De var dog mere krydret end vi havde forventet, ikke at det gjorde noget, men de var måske lidt til den stærke side – især hvis man ikke er vild med stærk mad.

Efter kort ventetid ankom vores burgere. Faktisk ikke mere end 5 minutter efter vores forret var spist. Vi var sultne, så det gjorde ikke det store, men nogen vil måske foretrække at der lige går lidt længere tid mellem retterne.

 

Sliders anno 2017

El Diablo

Burgeren var ikke helt så flot som på deres menukort, men den gik an. Det vigtigste er naturligvis også smagen, men af og til kan man godt smage lidt med øjnene også.

Burgeren havde hele syltede chili’er som faktisk stak et godt stykke ud af burgeren, og jeg skal hilse og sige de var djævelsk stærke. Det var dog også forventet da burgeren indeholdt masser af chili.
Burgeren kan faktisk godt minde en smule om Ted 2.0 burgeren, som dog var med oksekød, men også chimichurri og chili.

Masser af smag

Jeg var meget begejstret for burgeren. Smagen er frisk og god, men samtidig også meget stærk. Den er bestemt ikke for sarte sjæle. Heldigvis er de syltede chili’er store, og ret nemme at tage væk, hvis man ønsker en lidt mildere smag. Til tider kunne chili’en godt overdøve resten, men da jeg er meget glad for chili, var det ikke et minus for mig. Tomaterne var et frisk pust i en ellers stærk burger.

Nye mayoer – blandt andet pink peber mayo.

Fritterne var lidt ringere end de plejer, da de var knap så sprøde – måske travlhed i køkkenet gjorde at de ikke havde fået helt nok.
Deres nye udvalg af mayo skulle også prøves, og deres nye chiptole mayo er rigtig RIGTIG god, omend jeg også var glad for deres gamle chili mayo uden chipotle.
Pink peber var også en ny variant som var noget anderledes end hvad jeg tidligere har prøvet, men også værd at prøve hvis man kan lide peber.

Trøffel er som altid et hit, og selvom det tyder på de har ændret lidt på opskriften, holder den stadig.
Den nye BBQ mayo med bourbon er jeg ikke kæmpe fan af, omend min kammerat var vild med den nye tilføjelse af bourbon.

Alt i alt et vellykket måltid igen på Burger Anarchy, og jeg er meget tæt på at give burgeren en Top-anbefaling, men jeg synes lige den manglede det sidste for at nå helt i mål.
Jeg vil dog stadig give burgeren mine varmeste anbefalinger, men kun hvis du kan lide stærk mad, ellers skal du holde dig væk fra den djævelsk stærke El Diablo.

Du finder Burger Anarchy her: